Indkomstelasticitet er et koncept, der hjælper os med at forstå, hvordan forbrugerens købsadfærd ændrer sig, når deres indkomst ændrer sig. Dette mål er central inden for økonomi, specielt når det handler om forbrugeradfærd og markedsanalyser. Det er dybest set et udtryk for forholdet mellem ændringer i indkomsten og ændringer i mængden af varer og tjenester, folk efterspørger.
Indkomstelasticitet beskriver, hvor sensitiv efterspørgslen efter en bestemt vare eller tjeneste er over for ændringer i forbrugernes indkomst. Det udtrykkes som en koefficient, der repræsenterer den procentvise ændring i efterspurgte mængde i forhold til den procentvise ændring i indkomsten. Dette tal kan være positivt eller negativt afhængigt af typen af vare eller tjeneste.
Begrebet er afgørende for virksomheder og økonomiske beslutningstagere, da det giver indsigt i, hvordan efterspørgslen på visse produkter forventes at ændre sig som reaktion på ændringer i økonomiske forhold. Produkter kan kategoriseres som nødvendigheder eller luksusvarer baseret på deres indkomstelasticitet. Nødvendigheder har en lav elasticitet, hvilket betyder, at efterspørgslen efter dem ændrer sig lidt selv med betydelige indkomstændringer. Luksusvarer har derimod en høj elasticitet, hvor en relativ lille indkomststigning kan føre til en betydeligt større efterspørgsel.
Har du spørgsmål til området, så rådfør dig med en revisor, der samtidig kan vejlede selskabsstiftelse og mere, hvis det er nødvedigt at vende.
Eksempel på brug:
Tag eksempelvis designertøj; hvis en 5% stigning i folks indkomstniveau resulterer i en 10% stigning i efterspørgslen efter designertøj, indikerer det, at designertøj har en høj indkomstelasticitet. Det placerer designertøj i kategorien af luksusgoder, da folk er tilbøjelige til at købe mere af det, når de har mere at råde over økonomisk.